Så er det endelig blevet offentliggjort, at den nye Iphone 2.0 kommer 11. juli 2008. Og hvad så? – ja jeg mener, hvem vil købe en telefon som har nogle så åbenlyse mangler som mulighed for at sende og modtage MMS og optage video og så oven i købet kun er udstyret med et kamera på 2 megapixels?
Det virker lidt som om, at Apple har siddet i et mørkt lokale og leget med smarte ikoner istedet for at følge en lille smule med udviklingen. Bevares, da en medarbejder var ude for at ryge midt i legeriet hørte han ordet “3G” – godt der stadigvæk er rygere til, ellers var det nok heller ikke kommet med.
Bevares, Iphone er da en lækker telefon, hvis man altså er gadgets freak af rang, men ellers er der vist ikke meget at komme efter. Jeg har kun ganske kort haft en Iphone i hånden, godt nok den “gamle” model, og jeg syntes da også den var “lækker”, men når dagligdagen melder sig, så tror jeg at jeg ville savne min Nokia …..
Hvem ved, måske man en dag alligevel køber en Iphone, men det bliver nok først når der har været lidt flere rygepauser hos Apple så der kommer nogle flere megapixels i kameraet, mulighed for MMS og ikke mindst video. Måske det kommer i Iphone 11.0
11. juni, 2008 kl 8:16
Du har ret Oxkjær.
Jeg var utrolig spændt på at se hvornår den nye iPhone kom, men må også sige at jeg, efter at have læst flere steder om telefonen, er blevet skuffet. At telefonen ikke kan sende og modtage MMS, eller optage en video med det middelmådige kamera, er jo temmelig grotesk.
Ved god at den er mindet mod erhvervsfolk, men de vil vel også gerne kunne modtage en MMS en gang imellem kunne jeg gorestille mig.
11. juni, 2008 kl 8:25
Ja jeg havde da seriøst overvejet at få mig den nye Iphone (lidt af en gadget freak), men jeg efter at have læst at den ikke har de omtalte “basisting” som man kunne forvente af en telefon anno 2008, så ved jeg snart ikke rigtigt.
Spændende er det jo også at se hvad Telia vil tage for den, de er jo utrolig tilbageholdende med det …..