Internettet er en tyv!

Alt mellem himmel og jord Skriv kommentar

Nu er der så gået endnu en uge. Stakken på skrivebordet er ikke blevet meget mindre eller også er der bare kommet lige så meget til som der er forsvundet?

Faktum er, at meget af min tid er blevet stjålet – stjålet af Internettet.

Jeg har i den forgangne uge forsøgt at lægge mærke til hvor meget tid jeg egentligt bruger på at “surfe”, læse mails, følge med på diverse blogs og RSS feeds og det er altså rigtig meget tid der er gået til på den konto skulle jeg hilse og sige.

Ind imellem kunne man godt have den tanke, at uden Internettet, så kunne man nå en hel masse, men det gør man bare ikke. I går var jeg så “uheldig”, at TDC havde et stort udfald i stort set hele københavnsområdet, et udfald på Internettet som varede fra 6.30 til 11.04 (ja jeg kiggede tit på klokken …..).

Fik jeg så lavet noget i den tid hvor jeg ikke kunne komme på Internettet? Næee, ikke en skid, jeg fik ikke engang kigget på de 3255 ulæste indlæg i min feedreader, ikke sorteret mine mails eller tørret støj af på skrivebordet eller noget andet produktivt af nogen art.

Istedet sidder man blot og trommer med fingrene i bordet og bander TDC langt væk ……. over at man ikke når noget.

God weekend.

Skriv en kommentar

WP Theme & Icons by N.Design Studio
Entries RSS Comments RSS Log ind