Okay, indrømmet, når man har lidt for travlt og bliver en smule stresset, så kan jeg ihvertfald godt sidde og få nogle MEGET mærkelige tanker
– og det fik jeg i går hvor jeg sad og søgte noget information på Google omkring bl.a. hypnose. Kan man blive hypnotiseret via Internettet?
Der er jo snart ikke den ting man kan på det hersens moderne Internet og det bliver også mere og mere sofistikeret. Prøv og forestil dig, at du søger efter et eller andet på Google og du klikker på et link i søgeresultatet. Dernæst bliver du mødt af et skærmbillede med forskellige fraktaler og du bliver suget ind i en hypnotisk trance der fortæller dig, at du skal føre musen ned på knappen “Køb dette produkt nu” ……. skræmmende ikke?
Måske når du slet ikke så langt, for Google hypnotiserer dig til, at du kun må klikke på Adwordsannoncerne – de organiske søgeresultater kan du slet ikke se …….. måske man skulle til at overveje at blive hypnotisør ved siden af, det kunne jo gå hen og blive en helt god forretning
Nu sidder du så og tænker “Hvor vil han hen med dette” og svaret er:
“Du tænker kun på at sove …… du falder længere og længere ned på siden …….. du kommer til et kommentarfelt hvor du kan lægge en kommentar …… du skriver en kommentar og og når jeg tæller til 3, vågner du op og aner ikke hvad du har gjort ……. 1 … 2…..3”
Skræmmende ….. mulighederne er jo mange
12. marts, 2008 kl 9:36
Zzzzzz….
12. marts, 2008 kl 18:20
Det er jo stemmen der hypnotiserer – så der skal nok starte en lyd fil automatisk – og tænk, hvis din computer går i stykker i mens:p så er du stadig fanget i trancen