Fast IP eller dynamisk IP hos TDC

Alt mellem himmel og jord, Markedsføring Skriv kommentar

Vi har igennem mange år haft fast IP adresse på vores bredbåndslinie hos TDC. Nu har TDC så besluttet, at det fremover skal koste kr. 30,- pr. måned + moms. Hidtil har det være gratis da vi har et erhvervsabonnement hos TDC.

TDC har derfor sendt os et brev om denne ændring, og i brevet står der endvidere, at såfremt vi ikke ønsker at betale for den faste IP-adresse, så skal vi blot kontakte dem senest 15. september.

I dag ringede jeg så til TDC for at få fjernet den fast IP-adresse og overgå til en dynamisk IP-adresse, men så kom chokket!

“Hvis du ønsker at overgå til dynamisk IP-adresse, så koster det et konverteringsgebyr på kr. 495,- + moms ….” SAY WHAT!!!!

Jeg må indrømme, at min tillid til TDC led et alvorligt knæk i dag, nu kan det slet ikke gå stærkt nok med, at DONG får blæst noget fiber i røret så vi kan tage vores fibernet i  brug.

Jeg har altid været glad for TDC, de leverer varen, men nu syntes jeg altså de strammer skruen lige rigeligt.

Jeg beholder min faste IP-adresse året ud hvor DONG er færdig med fibernettet i området, det er vist det billigste!

TDC – SÅ… DET BARE RINGE …….

5 kommentarer til “Fast IP eller dynamisk IP hos TDC”

  1. Dennis Hostrup skrev:

    Hejsa…

    Jeg må nok sige at vi har haft vores kampe med TDC og vi for stort set aldrig ret. Fx var vores netforbindelse nede. Vi ringer til TDC for at få fejlen rettet. “Værsgo at betale 1200 kr. – hvis vi skal komme og rette fejlen inden 4 timer”.

    INDEN 4 TIMER!!! Så sidder man 7 mand og ikke kan arbejde en hel dag, samtidig med de vil have 1200 kr. for “hurtig” udrykning…

    Til historien skal det siges vi har betalt 1200 kr. om året for at få dem til at komme ved fejl på linien inden 8 timer…

    JA TAK FIBER TIL ALLE!!! – Vi glæder os hvertfald!
    /DH

  2. Dennis Hostrup skrev:

    Jeg kan også lige en lille en mere…

    Selv om man bestille 20/1 forbindelse hos dem og de reelt kun leverer en 10/0,6 – så er der ikke noget at gøre. Man skal huske at læse de kan leverer “optil”… Men fakturaen er selvfølgelig på fuld-skrald! :(

  3. Webdesigner skrev:

    Jeg har selv en 3 timers aftale med dem (og det er selvfølgelig lige steget voldsomt i pris), men der må jeg godt nok indrømme, at de har leveret varen.

    Jeg har haft brug for dem 3 gange og hver gang har de levet fuldt op til det jeg betaler for.

    Ret skal være ret :o )

  4. KT skrev:

    Jeg bestilte for nylig en 20/1mbit opgradering hos TDC.
    Det gik skidt med at få det implementeret.

    Som udgangspunkt fik jeg at vide at vi kun skulle skifte modem og at det gamle modem godt kunne køre hvis det nye modem blev forsinket i posten.

    Den dag de lavede skiftet på centralen virkede det naturligvis ikke i vores ende….

    Der kom en tekniker ud efter kl 12 og konstaterede at der også skulle en ny router på.De havde glemt at den router vi havde ikke kunne håndtere 20mbit….Routerne bliver kun konfigureret i Ã…rhus og sendt pr. post.
    Men….Ã…rhus folket skal have besked inden 12 hvis de skal nå at sende den samme dag…gaaab – også selvom der er tale om en TDC fejl.

    Dvs. den skulle sendes tirsdag – dette kludrede de dog i så den blev sendt onsdag og jeg var heldig at være hjemme torsdag. Dvs. vi var nede fra mandag morgen til torsdag aften – Og havde jeg ikke været over dem var der gået længere tid.

    TDC har undskyldt og givet en kreditnota på en måneds forbrg…..

    Vi er så heldige at bo i KBH så vi får omkring 18mbit – men jeg blev også lettere overrasket da jeg så at det var “op til” 20 mbit – afhængigt af hvor man bor.
    Deres problem er at de ellers skulle have et produkt for hver mbit kombination der teoretisk kan opnås. F.eks. en kan fysisk opnå 17,5mbit – en anden 1 km væk kan opnå 16,5. Men enig – produktet burde hedde 10-20/0,5-1mbit i stedet for 20/1 – det er vildledende.

    Mht. prisen på fast ip konverteringen så fik jeg at vide at vi ikke kunne få fast ip hvis vi opgraderede – hvilket var fint da vi ikke har behov for det.
    Selve opgraderingen fra 7mbit/700 til 20/1 kostede 79,-
    hvilket er til at overskue ;)
    Merprisen pr. måned bliver 37,5kr! Hvilket også er til at overskue.

    Jeg talte med en anden TDC medarbejder om vores abonnement og han spurgte mig om vi brugte den fastnet linie der var inkluderet i abonnementet….svaret var nej. Han meddelte at vi kunne konvertere til en bærelinie – denne koster vist omkring 45,- pr måned i abonnement – vores gamle incl fastnet kostede over 400,- pr. kvartal.Konverteringen til bærelinie kostede 495,- – hvilket jo er tjent hjem efter 2 måneder.

    Konklusionen på dette lange indlæg er: Jeg har været positivt overrasket over betjeningen hos TDCs salgsfolk – vi kommer til at spare en masse penge fremover og har fået en billig 20/1 forbindelse.(18/1…..)

    Det tekniske har haltet gevaldigt.

  5. Morten skrev:

    Nu er det ikke kun TDC, som leveret godt 10 mbit – og tager betaling for 20.

    Jeg har en 20 mbit linje hos Cybercity – men da den var alt for ustabil (og jeg blev smidt af nettet i tide og utide – hvilket er specielt irriterende i forbindelse med telefoni), blev den i to omgange neddroslet til en nu godt 10 mbit forbindelse. Men prisen er stadig den samme.

Skriv en kommentar

WP Theme & Icons by N.Design Studio
Entries RSS Comments RSS Log ind