Bredbånd – Perspektiv bredbånd er nogle klaphatte!

Alt mellem himmel og jord, Markedsføring Skriv kommentar

De fleste har nok set de nye reklamer på TV2 som kommer fra Perspektiv bredbånd. Det har jeg også, og jeg skulle bare lige checke om de kunne leverer varen her på landet. Det kan TDC nemlig ikke.

Derfor gik jeg ind på deres hjemmeside, nu sad jeg jo alligevel med den bærbare på skødet, så ind på perspektiv breånds hjemmeside. Der kunne man indtaste sin telefonnummer og med det samme se om man de kunne leverer bredbånd.

Som sagt, så indtastede jeg mit telefonnummer og fik svaret, at Perspektiv bredbånd godt kunne leverer varen og det var egentlig blot det jeg ville se. Jeg har i forvejen bredbånd fra TDC og får i løbet af året fibernet, så jeg er dækket.

 

Det er nu en lille måneds tid siden jeg var på Perspektiv bredbånds hjemmeside, og i sidste uge ringede telefonen så: “Det er fra Perspektiv bredbånd, jeg ville blot høre hvorfor i ikke har gennemført jeres bestilling ……” øhhh, say what, vi har da over hovedet ikke så meget som påbegyndt en bestilling!

Det fortalte min kone ham og derudover havde hun ikke tid til at tale mere med ham.

I går ringede telefonen så igen: “Det er fra Perspektiv bredbånd, vi kan se, at i har påbegyndt en bestilling på bredbånd, men ikke gennemført den – hvorfor ikke, det er jo et godt tilbud?”.

Jeg må indrømme, at jeg prøve virkelig at beherske mig, så jeg fortalte ham gutten fra Perspektiv bredbånd, at vi havde det Internet vi havde behov for, så vi var slet ikke interesseret i bredbånd fra dem. Det tog lidt tid at få ham smidt af linien, men det lykkedes.

Så i dag, så ringede telefonen igen “Det er fra Perspektiv bredbånd, jeg vil godt lige have lov til at stille nogle spørgsmål om forbedring af vores hjemmeside” …… indrømmet, nu blev jeg sg* for alvor gal i skralden, stemme var nemlig magen til den jeg havde i røret i går, så i dag fik Perspektiv bredbånd læst og påskrevet teksten så jeg tror han fattede at jeg ikke var interesseret i bredbånd fra Perspektiv.

Jeg har ikke noget imod telefonsælgere som sådan, men for det første har jeg ikke accepteret at blive ringet op, for det andet har jeg slet ikke bedt om at blive ringet op 3 gange. >for det trejde, så kan jeg slet ikke accepterer, når sælgere ikke fatter et nej.

Så derfor, uanset hvor gode og billige de er hos Perspektiv bredbånd, så skal jeg aldrig have bredbånd fra dem, de har simpelthen fået mit pis i kog.

30 kommentarer til “Bredbånd – Perspektiv bredbånd er nogle klaphatte!”

  1. Nick skrev:

    Hej Oxkjær

    Ja – folk kan være rimelig irriterende når de vil sælge – men ovenstående er da et eksempel på manglende orden på sagerne fra PBs side af.

    Jeg vil da mene at det er en pinlig fejl – og samtidig burde de have oplyst på deres hjemmeside, at man samtidig accepterer en uformel opringning efter man har indtastet sit tlf. nr. – det må jo næsten være tlf.-spam det der:D

    Men håber da at du er kommet ned på jorden igen ;)

  2. Webdesigner skrev:

    Ja hvis bare de havde skrevet dette, men det havde de ikke og har stadigvæk ikke.

    Jo jo, jeg er skam landet på jorden igen, men de pissede bare lige lidt for meget på mig :-)

  3. nemi skrev:

    Ja jeg kan dybt anbefale folk til at holde sig laaaangt væk fra perspektiv bredbånd af flere grunde, jeg kan lige nævne nogle enkelte der virkelig har bruget mit pis i kog.

    Jeg har 20/2 hos dem og mit net afbryder i tide og utide, nogle dage er det stabilt, mens andre dage afbryder det hele tiden. og når man ringer til dem hvor de kan se mit nummer bliver jeg kortsagt afbrudt når det er min tur, jeg kan sagtens komme igennem når jeg ringer med hemmeligt, sjovt ikk…!!!! og når man så endelig kommer igennem komme man i kontakt med en arrogant nar ved navn henrik, som begynder og fable om alt muligt ligegyldigt crap, og tror jeg har ringet til dem mindst 20 gange de sidste 6mdr med det samme problem.
    og som en bonus har jeg slet ikke 20/2 mbit, jeg sidder med et gennemsnit på 5/1 mbit, hvilket er langt under hva jeg egenligt har krav på efter som jeg betaler for 20/2 mbit. jeg har flere gange nægtet og betale min regning fordi de ikke lever op til det de lover.
    som eks “fuld tilfredsheds garanti”

    så for jeres egen skyld… hold jer fra dem….

  4. Arne skrev:

    Jeg har tidligere været kunde hos dem i 2 år.

    Perspektiv Bredbånd har UDEN SAMMENLIGNING DEN VÆRSTE KUNDESERVICE I DANMARK.

    - Perspektiv Bredbånd svare ALDRIG på mails (har sendt 20)
    - Perspektiv Bredbånd ringer ALDRIG tilbage som lovet
    - Perspektiv Bredbånd er i snit 20-25 minutter om at tage telefonen

    Og deres ventemusik er notorisk mistænkelig høj

  5. Rasmus Sørensen skrev:

    Hej!
    Det lyder da som om man skal holde sig fra Perspektiv brebånd? Jeg har dog et par venner, som begge har Perspektiv 20/2 og jeg har ikke hørt dem brokke sig. Jeg tror nu lige jeg vil høre dem ad igen.. inden jeg skrifter udbyder.

  6. Kristoffer skrev:

    Hmm, jeg troede egentlig blot vi havde været uheldige, men det beskriver meget præcist det vi også har oplevet hos Perspektiv Bredbånd.

    Nettet der dropper ud, IP telefonien der pludselig cutter midt i samtaler, nogle dage/nogle dage ikke virker, den arrogante Henrik (også Nicolai), 15-20 min ventetid, mails der aldrig bliver besvaret, flyttemeddelelser der ikke bliver registreret (hvorefter man bliver bonet) osv. osv.

    Pas også på med at tilmelde dem BS, jeg blev charget 3000 den ene måned og 2500 måneden efter, har stadig ikke fået mine penge tilbage…ringede ind og klagede over det én gang, medarbejderen sagde at han ikke kunne overskue det, om han ikke kunne ringe tilbage, jeg tænkte fair nok, men han ringede aldrig, vi har stadig ikke fået pengene tilbage.

    Idag var der problemer med IP telefonen (igen-igen), ringede og ventede 20 min for at komme igennenm til Henrik, der sagde man skulle prøve at slutte den direkte til modem og så ringe tilbage (hvilket ikke giver mening, i og med den skal virke med router, og routeren virkede fint og intet var ændret, men ok), det virkede selvfølgelig ikke, ventede 15 min igen, så tog han røret og sagde “hallo hallo” som om han ikke kunne høre en og smed det på, det virkede lidt som om han tog pis på en, så ringede jeg igen, ventede 10-15 min. og blev trykket ud (pludselig optaget), det sket 3 gange til, 6. gang kom jeg igennem til en anden medarbejder, han var flink, dog er problemet ikke løst endnu. Men det er første gang jeg har oplevet “service” fra deres side. Han er sikkert ny. Når man ringer til dem generelt har man lidt intryk af at de sidder og griner af en og holder konkurrencer i hvem der kan yde den dårligste service.

    Dengang det hed CPH metronet kørte det bedre, der var en der hed Adam der var flink, teknisk var der problemer af og til, men de var altid minded på at løse det. Dengang anbefalede jeg dem til min bror og min bedste ven, de har de samme problemer nu, og sammen har vi fundet på et nyt navn til dem: Perspektiv Bæbånd. Så kan vi det mindste grine lidt af det.

  7. Webdesigner skrev:

    Ja det er sg* sørgeligt – tænk hvor mange der lader sig narre af deres utallige TV reklamer.

    Man burde næsten opfordre så mange som muligt til at linke til denne tråd med ordet “Perspektiv bredbånd” som linktekst, det kunne måske redde nogle stakkels sjæle … *suk*

  8. temp skrev:

    Vær utrolig varsom ved valg af dem som leverandør. Der er utroligt mange skjulte priser. Eks. skal du selv købe ip-telefoniadapter for at få deres “gratis” telefoni – det samme med deres “gratis” tv. Deres medfølgende router er konfigureret som bridge hvilket betyder at du har svært ved at lave internt netværk, da hver pc får hver deres vidt forskellige ip. Max 5 pc’er. Det værste er dog deres tilfredshedsgaranti, der er en klar overtrædelse af markedsføringsloven. På hjemmesiden er angivet:

    Vi hjælper dig med at skifte udbyder og giver dig tilfredshedsgaranti

    Hos Perspektiv Bredband ved vi, at det kan være besværligt og føles usikkert at skifte bredbåndoperatør. Derfor tager vi hånd om hele overdragelsen af dit bredbåndsabonnement fra din nuværende udbyder over til Perspektiv Bredband. Og vi giver samtidig en tilfredshedsgaranti. Det eneste du behøver at gøre, er at bestille dit nye bredbånd hos os, så tager vi os af opsigelsen og flytningen af dit bredbåndsabonnement. Vi er så sikre på, at du bliver tilfreds med dit abonnement, at vi tilbyder tilfredshedsgaranti, når du opretter et abonnement hos Perspektiv Bredband. Er du ikke tilfreds med dit abonnement efter en måned fra installationsdatoen, så kan du kvit og frit opsige dit abonnement uden bindingsperiode

    I praksis er der intet af det, der gælder ovenstående tekst refererer til følgende i betingelserne:

    2.9 Tilfredshedsgarantien
    Tilfredshedsgarantien gælder nyoprettelser af ADSL abonnement fra Perspektiv Bredband i en måned fra installationsdatoen. Garantien forudsætter, at Perspektiv Bredband kontaktes ved eventuelle fejl eller utilfredshed, og at Kunden giver Perspektiv Bredband mulighed for at løse problemet indenfor rimelighedens grænser. Garantien gælder dog ikke såfremt fejl eller begrænsninger i Tjenesten skyldes fejl eller begrænsninger i telefonforbindelsen og/eller fejl eller begrænsninger i Kundens udstyr. Garantien kan påråbes i de tilfælde, hvor Tjenesten ikke opfylder kravene i henhold til aftalevilkårene og de almene vilkår

    Kort fortalt betyder det at du ingen tilfredshedsgaranti har, og det er alene på deres vurdering af tilfredshed at du kan sige op inden for den første måned.

    Derudover er der som regel 15 mins ventetid på tlf.

    Betal de få kr. ekstra og snup en fullrate forbindelse i stedet.

  9. Jesper skrev:

    Jeg har Perspektiv Bredbånd og er udmærket tilfreds, ikke mindst med deres kundeservice, der svarede prompte.

    Bedre end TDC: Da PB leverede havde TDC selvfølgelig rodet rundt i det på centralen, men der var de kvikke til at få en (TDC) mand ud og kigge på sagerne. Han overfusede så straks min kone og dernæst mig fordi vi ikke havde købt TDCs produkt, og sagde at det ikke var TDCs fejl. Så vendte han tilbage 10 min. senere efter at have fået dobbeltchecket på centralen og undskyldte pænt, og 20 min. senere virkede det.

  10. Webdesigner skrev:

    Det er da dejligt at høre, at du er tilfreds med Perspektiv Bredbånd.

    Lyder også dejligt, at du fik en undskyldning fra TDC, det har jeg f.eks. aldrig fået fra Perspektiv Bredbånd :-)

  11. susan skrev:

    Jeg har også DESVÆRRE skiftet til perspektiv, pga lav pris og høj ydelse. jeg valgte 20 mbit, + tv. og fik 3.5 mbit.. totalt hårrivende irreterende, fordi jeg har brug for hurtig opload i mit job. De ville ikke løse mig fra de 6 mdr, jeg havde bundet mig for, men tilbød en lavere pris, da jeg jo ikke fik som forventet…. Men prisen er stadig den samme.
    Perspektiv opfylder overhovedet ikke, det de lover. LAD VÆR AT VÆLGE DEM:

  12. Berserk skrev:

    Min nabo har perspektiv bredbånd. Det virker upåklageligt. altså når han har sin router tændt.

  13. Allan Mørk Poulsen skrev:

    Hej Alle
    Hvis du tænker på at skifte eller på anden vis blive kunde hos perspektiv bredbånd, så læs nedenstående.
    Perspektiv bredbånd har jo en attraktiv pris, så da jeg i januar måned 2009 tænkte at jeg ville sparre nogle penge og samtidig få en bedre performance, så valgte jeg at oprette et abonnement 20/2 mbit inkl. IP telefoni. Det har så ikke været den klogeste beslutning jeg har taget i mit liv. Faktisk har jeg i de sidste 15 år, været kunde hos mange udbydere, men har aldrig oplevet noget lignende – det er helt sikkert en sag værdig for forbrugernævnet eller en eller anden TV udsendelse der ”griller” firmaer der behandler kunderne ekstremt dårligt eller er svindlere.
    1) De lovede de kunne portere fra TDC uden nedetid ! Det kunne de ikke og jeg var uden internet i lang tid pga. fejl i Perspektiv Bredbånd’s evne til at eksekvere en ordre.
    2) Da de endelig fik internettet til at virke efter flere dage, utallige opkald og mange timers telefonopringninger til deres support. Så havde de lige glemt at få vores TLF med over, det tog så flere uger hvor vi også var uden TLF.
    3) Da vi så endelig havde Internet og TLF, så begyndte vi at undre os over at vi ikke kunne komme på nettet med mere end 3 enheder. Nu er jeg familiefar og har 3 hjemmeboende børn, alle udtyret med pc’er og Playstation / X-Box eller lign. Jeg er også den type der har 2 netværksprintere. Det skal du være opmærksom på hvis du vælger at blive kunde – Du bliver bedt om at selv opbygge dit eget interne netværk hvis du har behov for mere end 3 samtidige ip adr. ( Det giver meget frustration for børn og kone at de skal slukke noget udstyr genstarte routeren for at frigive en ip adr. så de kan komme på noget andet udstyr )
    4) Den kvalitet som Perspektiv Bredbånd leverer er af så dårlig kvalitet rent netværksmæssigt at hvis du evt. åbner f.eks 3 ”Command prompt’s” og pinger 3 forskellige ip adr. på interenettet eller på anden vis tester forbindelsen, så vil du opleve at der vil være ping’s i op til 1-6 stk’s i træk der fejler 5-10 gange i timen – synkront . Det kan resultere i at VPN forbindelser skal etableres igen, NET spil på internettet ”forget it” det holder ikke. Ringer du til deres support bliver du mødt med inkompetence og ingen forståelse for at det er til gene i mange sammenhænge. Det er ikke noget de vil gøre noget ved !! Jeg har aldrig har en internet forbindelse der var så dårlig ikke engang tilbage til de tider hvor Privat ADSL ikke fandtes og der kun var modem.
    5) Jeg har utallige gange været udsat for at de fejlagtigt har afbrudt vores forbindelse, så TLF og internet ikke har været funktionsdygtigt. Det har været meget svært at få åbnet igen, det virker som om at venstre hånd ikke ved hvad højre hånd gør.
    6) Samlet set har jeg kun et stort smil tilovers for Perspektiv Bredbånd de er uden for pædagogisk rækkevidde, tænk dig godt om før du bliver kunde – der er mange ting du kommer til at fortryde. Jeg kunnet have skrevet mange flere sider med tragiske oplevelser, men gider ikke bruge mere krudt på det lige nu.

    PS! Det er første gang at jeg har gidet at brokke mig offentligt, men her må jeg sige tag jer i agt ! De kan drive alle til vanvid :-)

    /Allan

  14. Webdesigner skrev:

    Tak for dit indlæg Allan.

    Det var godt nok af den lidt længere slags, men jeg syntes der beskriver din erfaring ganske godt og derfor har jeg valgt at gengive det i sin fulde længde. Håber du finder en stabil udbyder. Hvisdu får mulighed for fibernet, så spiller det som en drøm :-)

  15. Kevin Dalgaard skrev:

    Jeg er tidligere kunde hos Perspektiv Bredbånd. Jeg har altid været tilfreds med deres internet og det var sjældent nede, men de få gange jeg har skulle i kontakt med deres kundeservice har det været præget af lange ventetider og relativ dårlig support. Nu er det dog gået helt galt efter jeg har opsagt mit abb.J
    anuar 2008 opsiger jeg mit abonnement hos dem, idet at jeg flytter i ny lejlighed. Allerede der tegner det lidt skidt, da de er en måned om at svare på min mail om at de har modtaget min opsigelse, hvor jeg selvfølgelig imellemtiden har fået det opsagt per telefon. Slutningen af januar rejser jeg så til Østen, hvor jeg befinder mig i 9 uger og vender hjem igen i april måned. I juni måned modtager jeg så en mail fra dem, om at de har modtaget posten retur fra PostDanmark og at jeg mangler at betale en regning på 900kr. Det stiller jeg mig uforstående overfor og jeg tjekker så min netbank igennem. Jeg finder så ud af, at af en uforklarlig årsag, så er betalingen, som var tilmeldt betalingsservice, blevet afvist 1.februar og det opdager jeg selvfølgelig ikke idet jeg på det tidspunkt befinder mig i Østen uden adgang til netbank, som jeg først får adgang til to måneder senere.
    Jeg godtager selvfølgelig at jeg skylder dem nogle penge, men jeg stiller mig uforstående overfor hvorfor regningen er 900kr og ikke kun 600kr, som jeg mener den skal være på. Jeg beder om en uddybende forklaring, hvorefter jeg så vil betale regningen. Det får jeg aldrig et svar på og to uger efter (juli 2008) rykker jeg igen for svar før jeg foretager betalingen. Igen hører jeg intet.
    Så sker der det, at jeg i december 2008 får et brev fra Intrum Justitia om at hvis jeg ikke betaler inden 10 dage, så ryger jeg til inkasso. Jeg kontakter selvfølgelig straks Perspektiv Bredbånd per telefon og får fat på en Pia fra deres økonomiafdeling. Hun beklager at jeg aldrig fik svar på mine mails og kan godt se, at jeg kun skylder dem 600kr og ikke 900kr, så hun ændrer fakturaen og sender mig en ny, som jeg betaler samme dag (d. 23. december 2008). Jeg får derefter flere bekræftigelser per mail i januar 2009 om at sagen er trukket tilbage og jeg intet skylder dem.
    Jeg forventer så selvfølgelig at så slutter historien her, men juni 2009 modtager jeg så atter et brev fra Intrum Justitia om at jeg stadig skylder dem penge, som nu er løbet op i små 1100kr inkl rykkergebyrer etc. Jeg kontakter igen Perspektiv Bredbånd, som vedkender at det er en kommunikationsfejl i deres system og at de godt kan se jeg har betalt. Efter deres udsagn trækker de sagen tilbage fra Intrum, hvilket de bekræfter per mail.
    I juli 2009 befinder jeg mig tre uger i Norge og da jeg kommer hjem ligger der endnu et brev fra Intrum om at jeg stadig skylder dem penge, som nu er løbet op i omkring 1300kr. Jeg tager igen kontakt til Perspektiv bredbånd, som igen vedkender det er en fejl og de trækker sagen tilbage fra Intrum. Ugen efter ligger der så et brev om at nu er jeg blevet registreret i RKI! Jeg tager straks kontakt direkte til Intrum for at forhøre mig om Perspektiv Bredbånd har trukket sagen tilbage, men der får jeg så at vide at det har de aldrig gjort. Jeg snakker med en ansat og forklarer hende hele sagen. Hun kan godt høre at det lyder helt forkert og jeg sender al mailkorrespondance og dokumentation for min betaling og forløbet til hende og hun tager så kontakt til Perspektiv Bredbånd for at høre deres side af sagen. Det er nu lidt over en måned siden og Perspektiv Bredbånd har endnu ikke udtalt sig om sagen til Intrum. Jeg har endda rykket dem et par gange over mails den sidste måneds tid uden at høre fra dem.

    Jeg mener det er helt forrykt at de sådan kan få en registreret i RKI på baggrund af en regning, der forlængst er betalt. Det bringer mig i problemer, hvis jeg står og skal låne penge i banken og ikke mindst, fordi jeg selv er ansat i en bank, hvor det kan være fyringsgrundlag at være registreret i RKI, da man ikke må have personlige pengevanskeligheder som ansat. Det har udløst at jeg har måtte indkalde min chef til personlig samtale og sætte ham ind i sagen. Heldigvis er han en chef, der forstår forløbet men det er stadig helt forskruet at det kan komme så langt fordi et firma ikke har styr på deres ting.

    Så på baggrund af mine erfaringer, så kan jeg bestemt ikke anbefale Perspektiv Bredbånd!

  16. John Vedsegaard skrev:

    Godt jeg har læst denne side, det vil så IKKE blive “Perspektiv bredbånd” fra min side. Jeg syntes også de virker temmeligt useriøse. F.eks. når jeg spørger om hvor meget plads de har til mails, får jeg at vide at der nok ikke er nogen begrænsninger i Outlook – sikke noget vrøvl, den plads jeg har på min computer kan jo ikke bruges når jeg er på ferie.
    Jeg ville også helst have fibernet, kablerne går lige uden for vinduet – alligevel kan jeg ikke få det, de kan ikke sige “hvornår det kommer i dit område”. Besynderligt firma, hvad mon de lever af..

  17. Jan Præstkjær skrev:

    Ovenfor (14. August, 2009 kl 17:46) punkt 3: Bl.a. “Du bliver bedt om at selv opbygge dit eget interne netværk hvis du har behov for mere end 3 samtidige ip adr.”
    Ja, f.eks. ønsker jeg ikke at min udbyder skal kunne følge med i hvad der foregår mellem mine netværksenheder, så jeg har naturligvis egne rutere. Jeg styrer derfor mit eget netværk (trådet og trådløst).

    Ovenfor (14. August, 2009 kl 20:47) nævnes: Hvis du får mulighed for fibernet, så spiller det som en drøm :-)
    Dét kommer da an på udbyderen!
    Bortset fra det, så er der pt. ingen anden teknologi, der kan give bedre ydelse end fibernet (lyslederen) eller et par lysledere (én til signaler i hver retning).
    Jeg har en 25/25 megabit/s (med fast IP adresse, fordi jeg har egen hjemmeside). Udbyderen er Dansk Bredbånd, men fiberen ejes af Dong Energy (2 regninger). Jeg har også IP-tlf. på den forbindelse. Begge fungerer godt (og der er fuld ydelse på internettet, det er IKKE “op til”, men reelt 25 megabit i begge retninger!
    Ved flytning af tlf. tabte jeg nummeret grundet dårlig information/kommunikation (TDC og Dansk Bredbånd).

  18. PR skrev:

    Hej!

    Dette indlæg kom heldigvis ind som 2. hit, da jeg googlede “perspektiv bredbånd”, og vælger nu for første gang at deltage i internet brokkeri. Perspektiv Bredbånds serviceniveau er simpelthen rekord lavt, og matcher på ingen måde deres relativt høje priser. Adskillige gange er min internetforbindelse røget, hvorefter jeg har været nødsaget til at ringe til deres kundeservice, hvor det ikke er usædvanligt at man skal høre på deres irriterende ventemusik i 15 minutter, før en medarbejder (måske Nicolai? Kender ham udemærket!)kan finde på at give én det arrogante råd, at man skal forsøge at genstarte sin computer. Men fair nok, nogle gange har de også været hurtige til at genoprette forbindelse. Jeg er dog aldrig blevet givet en fornuftig forklaring på, hvorfor internetforbindelsen bliver kappet på de mærkeligste tidspunkter. Yderligere har jeg været ude for, at jeg ikke har modtaget en faktura, hvorefter jeg selv har henvendt mig til dem for at få tilsendt en ny, blev “serviceret” af vrissen medarbejder der indvilligede i at sende mig en ny faktura, der, selvfølgelig var tillagt rykkergebyr. Jeg har altså betalt et rykkergebyr for en regning jeg selv har rykket for! Det er kreative måder de benytter for at få flere penge i kassen, og det er desværre aldrig lykkes mig at afkræve dem en forklaring. Karakteristisk er det også, at de er flere uger om at besvare mails. Jeg har netop sendt min opsigelse, og det har taget dem hele 14 dage at skrive to sætninger der bekræfter modtagelsen. Et lille tip til Perspektiv Bredbånds kunder er, at de tilbyder prisnedsættelse til dem som opsiger, for at beholde deres kunder, så hvis man kan tolerere deres dårlige service, er dette en måde hvorpå man kan opnå rabat. For mit vedkommende er jeg dog helt færdig med dette firma, men finder en lille “trøst” i, at jeg ikke er alene om min irritation over PB :)

  19. Julie skrev:

    TAK mange tak til jer der har brugt tid på at skrive jeres historie omkring Perspektiv Bredbånd.

    Jeg slipper nu for at begå en fejl og afprøve det.

    Lidt trist at Fullrate ikke kan levere mere end 2 mbits til min adresse på trods af deres reklamer.

    Det er en jungle og svært at finde et billigere alternativ til TDC desværre.

  20. Jimmi skrev:

    Jeg har siddet og rodet lidt rundt på nettet for at finde en ny udbyder da jeg nu for 5 gang er blevet “sat ned i hastighed” af Telenor/Cybercity da mit net bliver ustabilt – Startede på 20/1, er nu på 4/512 over en periode på 1½ år.
    Så opdagede jeg at Telmore også havde bredbånd, og dem bruger jeg til mobil abb. i forvejen.
    Han kunne så ikke levere andet end hvad TDC kan da de bruger deres udstyr, men sælgeren skam roste PB og sagde jeg burde prøve dem.
    Han havde endda søgt på min addresse på deres hjemmeside og oplyste mig om deres telefonnummer. Gad vide om han har søgt job hos dem, eller Temore og PB er ved at smelte sammen?
    Jeg snakker med en “fantastisk” sælger derfra, og bliver straks mistroisk. Han lover omkring 12/2Mbit på hans udstyr.
    Jeg søger minimalt på dem og finder flere fora’s alla dette, så nej det tør jeg ikke.
    Pft. for at have hjulpet mig fra yderligere udbyder problemer

  21. flemming skrev:

    perspektiv bredbånd er gode nok de elsker at have sugerøret nede i?
    bare hold jer fast i hvad de lover i deres aftaler så kan i styre demhusk at tage kopier af alt korespondance med dem de har de respekt for da det er godt for en evt. retsag.
    hav kopier af alt lige fra start til slut.så skal i se hvorledes det køretil jeres fordel.så kan det klares på få dage.

  22. Laila skrev:

    Ihhhh hvor er jeg glad for at jeg ikke er den eneste der synes at Perspektiv bredbånd er nogle klaphatte – aldrig har jeg oplevet så ringe en service og en kreativ bogføring samt fremsendelse af regningen – det er bare helt hen i vejret. F.eks. betaler jeg for 20mb. – men de kan kun sende 10mb igennem ellers bliver min linje ustabil og min ip tlf. virker ikke – SAYYYYY WHHHAAAT – men jeg kan ikke opsige min abonn. før der er gået de 6 mdr. – hva fane gøre man – det er jo helt “kartoffel kartoffel.”

  23. Bo Thomsen skrev:

    Hejsa

    Jeg er DESVÆRRE også kunde hos PB, lidt endnu.

    Jeg har ALDRIG oplevet så dårlig et firma. Jeg for lukket min internet forbindelse stortset hver måned, fordi jeg ikke “Betaler” til tiden…. Problemmet er at jeg ALDRIG har modtaget en regning fra dem. De påstår at de har sendt den ud, men jeg har aldrig modtaget noget. En enkelt gang, fik jeg en regning d. 15 i måneden og den skulle betales d.21 og jeg gik dagen efter ned og betalte den (dvs. d.16) od d.26 lukkede de igen for min linie, og påstod at de ALDRIG havde modtaget nogen betaling. Men jeg kue selvfælgelig maile en kvittering ind til dem, så ville de åbne for min linie igen. (Liiidt svært når de HAR lukket for linie)

    Jeg har flere gange spurgt om der var en højere oppe i deres system, jeg kunne snakke med, men får afvide, jeg kan sende en klage pr. mail (Stadig liidt svært, når de har lukket ens linie)

    Jeg har ALDIG oplevet, sådan en svinagtig behandling, som de levere til folk derinde, og jeg vil nærmest hellige mit liv, til at proklamere min utilfredshed overfor det firme… føj for S…. en behandling!!!

  24. Die Geile skrev:

    Tusind tak for alle kommentarer. Nu har jeg besluttet for IKKE at skifte til Perspektiv Bredbånd

  25. R. Knudsen skrev:

    Det hele startede med at jeg gerne ville have en hurtigere forbindelse end den jeg har hos tdc, og da jeg bor på landet er der ikke ret mange udbydere der dækker herude men det gør perspektiv bredbånd ,fint nok tog kontakt til dem i februar og talte med en gut der lovede at jeg blev omkoblet til en forbindelse der var dobbelt så hurtig som den gamle og den kostede kun det halve fedest omkoblingen ville ske inden for en måned lovede han.

    Men nu er vi over midten af juni og det eneste jeg har modtaget fra dem er en stor bunke regninger,så har jeg forgæves forsøgt flere gange at opsige det her abonnement som jeg jo stadig ikke har fået men det kan jeg ikke for som de siger hos tdc så skal opsigelsen komme fra perspektiv bredbånd og som sagerne står lige nu så vil mit net og tlf blive lukket her pr den 24.06 fordi perspektiv endnu ikke har annuleret den aftale som de selv tydeligvis ikke har overholdt (gid fanden tage dem)

    Så har jeg prøvet at maile og ringe til dem mail svarer de ikke på og tlf er på optaget konstant , har så fundet ud af at hvis man ringer fra mob med hemmeligt nr kommer man ind i deres system og bliver parkeret med noget ulideligt musik i flere timer uden at komme igennem.

    Gid deres røv må klø og deres arme er for korte.

  26. Malthe skrev:

    HOLD JER FRA PERSPEKTIV!!!

    Jeg har på 3. måned en fuldstændig vanvittig ustabil linie hos Perspektiv. De har haft en TDC tekniker på sagen efter de selv kunne konstatere at linien var meget dårlig. Han skruede ned for min hastighed, men uden at linien blev mere stabil (den falder ud konstant, og modem skal genstartes ca. 10 gange dagligt. Derudover er der periodiske udfald ca 45 sekunder ad gangen 4 gange i timen)
    Jeg har snakket med 117 forskellige hos deres support og hver gang lover de at kigge på det og ringe tilbage osv. Men intet sker!!
    Jeg har skrevet til dem, at jeg nægter at betale for så manglende og elendig forbindelse og alle rykkere, regninger bliver kasseret lodret.
    De skriver så tilbage, at eftersom at de har sat linien ned (6,9/0,37) skal jeg betale for deres mindste løsning (5/1) til 199 kr.
    Er der nogen der ved om de juridisk har ret til det? Ønsker slet ikke den linie og SLET ikke når den kører som den gør. Bestilte i sin tid 20/2.
    Er MEGET MEGET frustreret over Perspektiv. Har i 3. mdr. bedt supporterne om at deres chef “Pia” skal kontakte mig, hvilket jeg også er blevet lovet.
    Kan se Pia er herinde, så hvis du læser dette Pia; er du så ikke snart sød at kontakte mig, så vi kan få en løsning!!!

    Og til jer andre:
    ALDRIG bestil perspektiv!!! Har aldrig fået så dårligt et produkt NOGENSINDE!!!!

  27. Kristian Horn skrev:

    Mange tak for de mange indlæg. Det er hermed afgjort. Ingen PB til mig…!!!

  28. J skrev:

    Jeg må også sige tak for, at folk vælger at skrive om deres erfaringer. Jeg leder netop efter udbyder, og jeg ved nu, hvem jeg ihvertfald ikke skal vælge.

  29. Peter skrev:

    Har været kunder der siden de startede. Havde en del problemer i starten. De sidste år har det kørt upåklageligt (kun været nede 3 gange på over 2 år). Har en 20/2 linie, med minimalt tab (18,8/ 2,08). Når jeg hører hvilke problemer mine venner har med stabilitet, forkerte regninger og priser hos andre selskaber, så er jeg glad for jeg valgte perspektiv. TDC er det absoult værste sted jeg har prøvet, men det er jo også landets største fup foretagende.

  30. Muhammed Shareef skrev:

    Dejligt at folk deler deres erfaringer med os andre.
    Tusind tak for det.

    Jeg prøver selv at finde en “anstændig” internetudbyder, der kan levere det produkt man betaler for og vise kompetence når der er behov for det. Og ikke et fupfirma der sælger elendige internetforbindelser, ringe service og uforklarlige regninger.

Skriv en kommentar

WP Theme & Icons by N.Design Studio
Entries RSS Comments RSS Log ind